Lidt mere om mig

Jeg er Mia, skabt af Hanne og Freddy, født i februar 1974.

Man fornærmer vel ikke nogen, ved at kalde Hanne og Freddy for unge hippier, med orange lamper og brune bredriflede fløjssofaer. Som var færdige med at lege familie, da jeg var et par år gammel. Resten af min barndom boede jeg mest hos min far, mens jeg spekulerede over, hvordan to så forskellige mennesker kan blive så vilde med hinanden. Men de gik jo selvfølgelig også hver deres vej igen, på et tidspunkt.

Da jeg var færdig med at spekulere over det, fandt jeg selv en mand, som er nogenlunde lige så forskellig fra mig, som min mor og far var det. Freud go home.

Vi holdt dog lidt længere, mig og ham manden som hedder Søren. Andre kender ham som Bønne. Har jeg så aldrig helt vænnet mig til. Men vi er stadig sammen, efter 15 år. Det er sgu da meget godt klaret. Han er fanme dejlig. Det meste af tiden. Resten af tiden er han pisse-irriterende, fordi han er så forskellig fra mig…:-)

Vi fik også nogle børn. Nogle vil mene, vi fik mange børn, alt er jo relativt. I andre lande ville vi nok være rimelig sløve i stødet, ved kun at få fire børn. Men her i landet er det altså mange. Nogen gange bliver jeg helt træt af at fortælle det til folk, fordi de bliver helt trætte af at høre det. Og jeg orker ikke altid at bære over med, hvor lidt de fatter af begreberne “mange” og “relativt”.

Men altså børnene. Der er Emma, Elvis, Sally og Vilfred. De er fanme også dejlige. Og pisse-irriterende. Og larmende. Og fylder. Og sviner. Og siger sjove ting. Og gør én helt glad og varm nede i maven, så man er lige ved at tude af lykke.

Så fandt jeg ud af, hvad jeg ville være, når jeg blev stor. Jeg ville være forfatter og skrive. Skriveskriveskrive. Det var der så nogle, der fik talt mig fra, og uden at vi skal sidde og blive bitre over det, er jeg helt vildt glad for dét, jeg SÅ fandt på i stedet.

Nu er jeg cand. mag. i historie. Og helt vildt klog på de store linier, på hvordan samfundet og civilisationen udviklede sig, på at finde på en hel masse mikro- og makrospørgsmål og besvare dem, og helt ekstremt dårlig til at huske årstal. Noget af et sort hul at rende rundt med, når man er historiker, skulle man mene. Jeg prøver dog at være lidt nonchalant omkring det – årstal kan man altid slå op. Alligevel synes jeg, det er lidt pinligt.

Jeg er også flyttet fra min fødeby København. Mine nomadeforældre rykkede mig rundt på forskellige felter på brættet (dog aldrig Rådhuspladsen og Fængslet, taksåmycket) så jeg kender både Ishøj, Nørrebro, Valby, Frederiksberg og Amager. Ja og resten af byen, selvfølgelig. Så blev jeg forelsket i en jyde, og der ligger det bare lidt i kortene, at på et tidspunkt flytter man tilbage til Jylland. Det var ok med mig, det skulle bare være et FEDT sted i Jylland.

Så vi flyttede til Ebeltoft. What? Hey, der er da både Fregatten Jylland og Rådhuset. Og Glasmuseet og Ree Park og Mols Bjerge og ParadIS. Og så er der det dejligste træhus på en stille grusvej. Med høje birketræer i haven og utætte tagrender. Hvad mere kan man ønske sig? Det er mit hjem nu. Jeg kan godt tage til København, og hygge med familie og venner, nyde byen og tosserne på Christianshavns Torv – men jeg glæder mig altid altid altid til at komme HJEM til Æble. Så har man da fundet det rigtige sted?

Derudover sætter jeg pris på gode venner, god mad og gode bøger. Jeg har altså ikke en eller anden helt vildt avanceret-spændende-hyper hobby eller noget jeg er god til ud over det sædvanlige. Altså ud over det med ordene. Herfra min verden går.

Jeg mener en hel masse ting om handicap politik og handicappedes vilkår, fordi jeg har en handicappet datter. Det har fyldt ret meget i mit liv og gør det stadig. Måden det fylder på udvikler sig, fordi tiden går og fordi min datter udvikler sig. Det kommer jeg til at skrive lidt om.

9 thoughts on “Lidt mere om mig

  1. Hej søde Dut
    Altid dejligt at høre hvordan det går med dig – når nu du absolut SKAL være mest lykkelig i Æble. På Sjælland må vi leve med savnet 🙂 Men lykken skal der jo bare være plads til 😉 Så vær du bare lykkelig i Jylland, hvis du altså lover at komme på gården engang i mellem – helst lidt oftere end hidtil…
    Kram Lotte

  2. Vore bedste venner har fem boern…. saa i to skal endelig ikke holde jer tilbage.
    Vi glaeder os meget til at hoere mere fra Ebeltoft!
    Stort knus fra det tyske til jer allesammen.

    Chris og Karsten

  3. er helt betaget af den måde du formulerer dig på—-det sådan jeg ofte tænker men aldrig ka finde ud af at sige så lige ud ad landevejen som du gør det. tak for de smil det bragte frem hos mig -de var tiltrængt

  4. Hej Mia
    Har først nu fundet din fantastiske blog. Den vil jeg følge. Og kæmpetak for at jeg er kommet på din blogroll. Det er jeg helt vildt beæret over.

  5. Så første gang jeg har fornøjelsen af at se din side..;) Fik smidt. Hvem griber dig. Ret ind på min væg. Og så sandelig om ikk det lykkedes, at i den grad få mig til at flejne ud i 4 helt forskellige farver. Har 3 stks. djævleunger, hvor jeg selv med jævne mellemrum tjekker taksterne ved Post Danmark og overvejer at sende dem i en papkasse sammen med deres far, et eller andet sted hen. Men så igen… Hvem vil så være her til at være belastende. Nej vel..;) Er selv den lykkelige ejer af barn med handicap. Og det blir bare et livsprojekt. Og når man nu engang er sat på båden, så er det med at få det bedste ud af turen. Tak for at få lov til at læse din blog. Rart at læse noget med `” hjerne” 😉 Vil følge dig og bloggen med spænding. Go weekend.. Pips.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s