Hvad synes du, Frederiksberg?

Hej Frederiksberg?

Jeg troede faktisk ikke helt på det, men idag har I udbetalt 18 timers TAF til Astrid. Intet mindre, ikke mere.

Hun har hverken fået pulje, faste merudgifter, tilskud til husleje eller noget som helst andet.

Familieafdelingen hos Jer har meddelt Astrid d. 13. juni, at man vil indhente en lægestatus fra Hvidovre (Hvilket man stadig ikke har gjort. Faktisk sidder socialrådgiveren på hospitalet lige nu, og beder Frederiksberg om at bede om at få en udtalelse) til at vurdere hvad Astrid er berettiget til, og samtidig skrevet at der er en sagsbehandling på fire uger.

Det skal lige lægges oveni den tid, der er gået af juni måned hvor Astrid ikke har kunnet komme i kontakt med sektionschefen, fordi denne har holdt ferie.

Astrid skrev tilbage og bad dem forholde sig til, hvordan hun så skulle klare sig indtil da. Ingen reaktion.

Så sent som i sidste uge skrev advokat Gry Rambusch til afdelingen og bad om anstændig sagsbehandling. Ingen reaktion.

Så nu har Astrid fået udbetalt 10.000 kroner. Til alle de udgifter hun hele tiden har haft i forbindelse med Noahs sygdom og handicap, som langt overstiger 25.000 om måneden.

Hvad synes du vi skal gøre, Frederiksberg?

Astrid har et møde på Borgerservice i dag, hvor hun skal melde sig husvild fordi hun ikke kan betale sin husleje.

Hvad synes du helt ærligt vi skal gøre?

Det er helt sikkert ikke en selvforskyldt situation Astrid har bragt sig selv i. Det er helt sikkert noget Familieafdelingen gør, med øjnene vidt åbne.

Jeg ved ikke, hvordan NOGEN på Frederiksberg efterhånden kan lukke øjnene om natten og i det hele taget lukke øjnene for det her.

Nu må det simpelt hen være nok

PS. Noahs storesøster Sophia dimitterer idag. Hun har klaret sig ekstraordinært godt med de afsluttende eksamener i 9. klasse. Sluttede sidste fag af med et 12-tal. Jeg kunne virkelig have ønsket for hende, at det kunne have været en god dag. Bare denne ene dag.

Din store lort.

Reklamer

One thought on “Hvad synes du, Frederiksberg?

  1. Pingback: Tør du? | huller i hukommelsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s