Det Frederiksbergske tæskehold? Lever i bedste velgående…

Man må give Frederiksberg meget.
Det er en af landets rigere kommuner.

Kommunen har en trofast konservativ vælgerskare, som har sikret bystyret konservativt flertal i over 100 år.

Jeg må være lidt smådum, for jeg troede det med at være konservativ blandt andet gik ud på at opføre sig anstændigt, og lade andre om at være bøller.

Men jeg har da helt misforstået noget.

“Hvordan går det egentlig med Astrid og Noahs sag?” bliver jeg naturligvis spurgt, efter at min indsamling til en advokat til Astrid sluttede for en måneds tid siden.

Ja, altså.

Advokat Gry Rambusch er i fuld gang med at gribe Astrid, og rette op på den uret (i flertal) der er blevet begået imod hende.

Der er bare det ved det, at det forhindrer jo ikke Frederiksberg kommune i at fortsætte med at begå uret.

Og klippe hullet i sikkerhedsnettet endnu større.

For på trods af utallige møder, henvendelser, udtalelser og forsøg fra både Hvidovre hospital og Noahs skole på at få Frederiksbergs kommunale tæskehold til at forstå, hvilket omfang Noahs sygdom, handicap og plejebehov har for dimensioner – jah, så øh.

Det er næsten helt pinligt at skrive det.

Men Frederiksberg kommune har sat Astrids lønkompensation ned endnu engang.

Fra at have 18 timers TAF om ugen + en “pulje” på 10 timers ekstra timer, som Astrid har måttet gøre brug af i al den tid Noah har været syg, har Frederiksberg nu besluttet sig for at vupti – Noah er ikke mere fraværende fra skolen og ikke mere ugentligt på hospitalet, end at Astrid sagtens kan leve for 24 timer. Uden “pulje”.

Bum.

24 timer – Astrid skal altså arbejde 13 timer om ugen.

Ud af ugens 168 timer, hvor Astrid i forvejen er på arbejde 24X7, mener kommunen at Astrid sagtens kan sætte tid af til endnu et arbejde.

Det kalder Frederiksberg for en “rummelig” og “fleksibel” ordning.

Den lader vi lige stå.

Fratage en mor til en multihandicappet og multisyg dreng, der ligger ned i otte af dagens vågne timer for at spise og ikke blive dårlig, hendes forsørgelsesgrundlag.

Beskylde hende for at holde Noah hjemme fra skole uden grund og beskylde hende for svigt.

Fratage hende de merudgifter, som det enorme plejearbejde Noahs tilstand kræver.

Lyve til alle der henvender sig til forvaltningen, inklusive medier, om at Astrid svigter Noah.

Give urigtige og ufuldstændige oplysninger til viceborgmester Katrine Lester, til det Sociale Nævn, endda til advokaten.

“Rummelig” og “fleksibel”?

Not so much i min bog.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive. Jeg ved godt hvad jeg tænker.

Jeg tænker, at Frederiksberg kommunes socialforvaltning ser Astrid som en møgbesværlig og hundedyr borger.

Sådan en, man ville ønske man kunne binde en sten om halsen på, så hun bare ville synke til bunds.

Eller i det mindste bare kunne få til at flytte ud af kommunen. Væk, væk, videre, videre. Lad det blive nogle andres problem.

Hov, er det dét, taktikken er? Få Astrid til at opgive kampen? Bare forsvinde? Smække med døren og sige “nu er det fanme nok!” Trylle Noah rask og skride?

Jeg ved, at Gry Rambusch nok skal sørge for Astrids genoprejsning.

Men det tager tid, og imens tér Frederiksberg sig stadig som en chikanerende, utidig møghund, der vil skide borgerlig anstændighed et langt stykke.

Den samme sagsbehandler, med den samme sektionsleder, den samme forvaltningschef og den samme socialdirektør sidder og sjofler al viden, al kompetence, al menneskelighed og vigtigst af alt – de sjofler Noah og Astrid.

De samme tosser sidder og mener, at fordi Noahs skoletilbud er så dyrt som det er, så skal det pine død bruges af en syg, syg dreng.

Som Astrid skrev forleden:

Han (chefen for Socialforvaltningen) sagde, at når Noah får et skoletilbud til 2,5 millioner årligt, så skal det bruges.
Kan man evt. foreslå at give Louboutin sko til de borgere, som ikke kan gå? Det er da et tilbud, der vil noget.
Og hvis gode tilbud kurerer alt, så kan modellen da snildt udvides.

Hvis det er logikken, er jeg ved at løbe tør for gode råd.

Hvad synes I, vi skal gøre ved den kommune?

Har I nogen gode fifs?

Eller kender nogen, der har gode forslag?

Så del endelig indlægget med dem.

Der er som sædvanlig ikke så meget at like ‘bout Frederiksberg, og der er som sædvanlig så meget behov for at sige det videre til de voksne.

Astrid tager tævene imens.

(Og quizzz – ved nogen af Jer, hvad Frederiksberg kommunes øverste boss – den konservative borgmester Jørgen Glenthøj – er af profession?

Rigtig gættet:

Han er læge.)

Reklamer

One thought on “Det Frederiksbergske tæskehold? Lever i bedste velgående…

  1. Åh Mia, som du bare kan skrive det. Imens vi andre – med det yderste af neglene prøver at holde fast i Astrid og Noah og Sophia og forhindre, at de synker til bunds. Jeg håber inderligt, at jeg må leve længe endnu, så jeg kan yde mit lille bridrag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s