Nu skal Noah og Astrid gribes!

Der sker så mange ting hver dag, som kan få en til at føle afmagt.
Indenfor de sidste tre dage, er der flere begivenheder, der har fået hjertet til at synke ned i maven.

Først var der det forfærdelige Boston Marathon, som blev umenneskeliggjort af bomber. Billeder af den otteårige dreng, der mistede livet. Beretningen om at noget af løbet var til minde om ofrene for skoleskyderiet i Newtown i december, og at familierne til ofrene var i området ved målstregen.

Så åbnede jeg et billedgalleri på Politikens hjemmeside i går morges, som var billeder fra krigen i Syrien. Det første billede var af en far, der sad på knæ med hans døde dreng i armene.

Jeg havde i begge tilfælde gåsehud i flere minutter. En klump i halsen, ligesom når man ser billederne af hungersnøden på Afrikas Horn.

Det er så uvirkeligt, så svært at forholde sig til. Og jeg skubber det væk, for at kunne kapere min helt ualmindelige, vestlige, civiliserede hverdag. Mit ønske og min indre kamp for at ændre verden og gøre den fri af ondskab, må vige for mine evner og mine egne børn, som vejer tungere end alt andet.

Noget der dog bliver ved med at give mig en sten i maven og blod i munden, er Astrid og Noahs sag.

Både fordi Noah stadig er indlagt, mens lægerne prøver at redde hans liv.

Og fordi Frederiksberg kommunes socialforvaltning bliver ved med at fastholde Astrid på et halvt forsørgelsesgrundlag og anklager hende for omsorgssvigt, fordi han ikke kan møde i skole.

En anklage, som hverken understøttes af skole, læger eller nogen andre, som er i berøring med Astrid og Noah. Tværtimod er de dybt forargede over sagsbehandlingen, men er også afmægtige overfor Frederiksberg kommune og en sagsbehandler som har vist, at hun absolut ikke vil det, der er bedst for Noah og hans familie.

Og selvfølgelig stadig ikke har givet Astrid den fulde aktindsigt i sagen, som det Sociale Nævn for ni måneder siden gav hende medhold i, at hun skulle have. Så kan det, apropos den aktuelle debat om offentlighedsloven, jo være ragende ligegyldigt om man har ret eller ej.

Og selvfølgelig stadig skriver uforstående og forståelige bureaukrati-skrivelser, som man som almindeligt begavet menneske bliver nødt til at gennemlæse både tre og fire gange, før det giver bare en smule mening.

Og selvfølgelig stadig bliver ved med at undlade at svare viceborgmesteren på de insisterende spørgsmål hun stiller.

Og nå ja – ikke at forglemme: Selvfølgelig omskriver samtaler og fordrejer sandheden i interne notater.

Det sidste er Astrid endeligt på vej til at politianmelde, fordi notaterne på alle måder overskrider al god forvaltningsskik og retssikkerhed.

Der er ingen tvivl om, at Frederiksberg kommune bryder loven for at spare Astrids lønkompensation.

Med alle midler åbenbart.

Om det så skal koste Noahs liv, Astrid hendes nattesøvn eller Sophia hendes ungdom.
For hvis ikke Frederiksberg kommune har lyst til at overholde loven, så tvinger de Astrid på natarbejde og overlader ansvaret om Noah om natten, til en pige på femten år.
Astrid bliver ikke og er længe ikke blevet beskyttet af Frederiksberg kommune.

Nu skal hun beskyttes mod den.

Nu skal der en advokat på, og så bliver Frederiksberg kommune trukket for retten. Ikke et øjeblik for tidligt.

Til forskel fra Boston, Syrien og Afrikas Horn, kan jeg gøre noget her. Jeg er ikke afmægtig. Og det er du heller ikke.

Astrid har stadig været tvunget til at leve af en halv løn det sidste år, så hun har ikke selv pengene til den advokat.

Og hvis ikke det var fordi, jeg selv var lygtehuestrikker og på dagpenge, så fik hun alt hvad jeg ejede og havde.

Men jeg kan samle penge ind til advokaten. Det gør jeg her:

https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/hjaelp_med_astrids_sag_mod_frederiksberg/

Første mål er 5.000 kroner inden den 6. maj.
Næste mål er så mange penge som overhovedet muligt, så sagen ikke skal gå i stå og Astrid ikke skal skylde.

DU kan bidrage til at få Astrid ud af den her gennembizarre, uretfærdige og tragiske situation.

Det vil jeg virkelig ønske, du har lyst til at gøre.
Lige meget om det er med en femmer, halvtredser, plovmand eller tudse, så håber jeg at mange bække små kan give Astrid den oprejsning hun fortjener.

Jeg står inde for Astrid. Som så mange andre i øvrigt gør, blandt andet advokaten, lægerne, hospitalet, skolen.

Der er stadig ikke så meget at like. Men nu tager de voksne fat i de andre voksne. Så vær sød at dele, alt hvad du kan.

Så – når nu det offentlige system, vores sociale sikkerhedsnet, det gamle, smukke, rige og anstændige Frederiksberg ikke griber Astrid og hendes syge søn Noah her –
vil du så ikke hjælpe mig med at gribe dem?

Update, lørdag den 20. april:

Jeg er fuldstændig overvældet.

Det er helt fantastisk, at I har reageret så engageret.
At så mange har skrevet “delt og doneret” til mig, og at se det brede sig som ringe i vandet.

20.000 kr. er samlet ind på under 48 timer.

Plus et tilbud om supplerende juridisk bistand, til når det går løs.

Indsamlingen kører stadig, da mit (u)kvalificerede gæt er, at 25.000 hurtigt får ben at gå på hos en advokat.

Men hold nu op.

Jeg er så glad og stolt af, at mit netværk består af så gode mennesker, som rykker sammen når det gælder.

Jeg ved også, at Astrid er taknemmelig og mindst lige så overvældet, som jeg er.
Hun er en stolt og ydmyg kvinde, som synes det er svært at tage imod, endsige bede om hjælp.
I øvrigt ret symptomatisk for handiforældre.
Derfor gør det så godt, langt ind i sjælen, at I gør dette for hende, fordi I finder sagen værd at kæmpe for.

Tak fordi I hjælper mig med at gribe.

Tak, tak, tak.

Reklamer

11 thoughts on “Nu skal Noah og Astrid gribes!

    • Tak for dit gode forslag:-)
      Vi inkarnerede handimødre kender godt DUKH, og jeg må desværre meddele at Frederiksberg kommune ikke har respekt for noget som helst.
      Alle tænkelige, mindelige former for dialog og samarbejde er afprøvet.
      Der har været socialrådgivere og bisiddende advokater inde over.
      Vi har alle konstateret at den pågældende sagsbehandler ikke har Noahs trivsel og tarv i sin interesse.
      Det er derfor vi er nået hertil.

  1. Jeg mangler ord for det her svineri – jeg deler og betaler med et smil på læben og tårer i øjenkrogen.

    Knus til jer alle
    fra Henriette

  2. Hvor er det bare dejligt, at mange bække store som små sammen kan gøre en forskel, der har så konkret indflydelse på nogens liv.
    Jeg håber virkelig, at der kommer noget godt ud af det her, så modgang kan vrndes til medgang. Jeg er glad for, at jeg for en gangs skyld har kunnet være med til at hjælpe.

  3. Tak til dig, Mia. For at give denne sag stemme og fokus, og dermed gøre det såre enkelt for os herude, at hjælpe med at gribe. Det er smukt at være vidne til. Dit hjerte sidder lige hvor det skal.

  4. Pingback: Det lysner for Noah og Astrid… | huller i hukommelsen

  5. Pingback: Tør du? | huller i hukommelsen

  6. Pingback: Tør Frederiksberg stemme på borgmester Jørgen Glenthøj igen?

  7. Pingback: Tør Frederiksberg stemme på borgmester Jørgen Glenthøj igen? - DENFRI.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s