Heksejagt i nutid og fortid

Da jeg skrev speciale for tre år siden, var emnet de sidste hekseprocesser på Djursland, som fandt sted i 1680erne.

De er relativt godt understøttet af kilder og beretninger, men stadig med mange ubesvarede spørgsmål, så det trak i mig for at finde ud af mere om dem.

Jeg fik ikke besvaret de uløste gåder, men én opdagelse var interessant, fordi oplevelsen ikke kun knyttede sig til fortiden, men også i allerhøjeste grad er en del af vores nutid.

Dengang havde heksejagten rod i både religiøs stadfæstelse af kirkens autoritet, men også i det formål at “rense ud” i samfundets lave, sociale lag.

De utilpassede, udstødte, samfunds-belastende elementer, både mænd og kvinder, kunne man simpelt hen skaffe sig af med, ved at anklage dem for hekseri.

Samtidig kunne jeg i processen med specialet opdage en sammenhæng mellem hekseprocessernes antal, som kom og gik i bølger over 200-300 år, og så med samfundets øvrige udvikling.

Populært sagt krævede hekseprocesserne et samfund i forandring. Især økonomisk:
Var der krise i samfundet, var der flere kvinder og mænd, som blev anklaget for hekseri.

På tidspunktet for de sidste djurslandske hekseanklager, var det ikke kirkelige instanser, der hverken fremførte anklager om hekseri, førte retssager mod heksene eller dømte dem til at brænde på bålet.

Dengang var det herremændene i toppen af samfundet, der var efter heksene. I mit eget lokalområde, var herremanden Jørgen Arenfeldt til godset Rugård, som var yderst emsig med at få ført heksene til bålet, og som pinte og plagede kvinder i kælderen under godset, før han “vandprøvede” dem i branddammen, som ligger der den dag idag.

Faktisk var han så ustyrlig, at lovgivningen om hekseprocesser blev lavet om, og efterfølgende udfasede hekseprocesserne i Danmark væsentligt.
Jørgen Arenfeldt tabte mange penge på at føre processerne, på at få bøder for at dømme dem til bålet, selv om de erklærede sig uskyldige, men forud for det havde han tabt rigtig mange af sine penge på uheldige investeringer i bådebygning og bådsalg. Processerne og bøderne var det sidste skub ud over den økonomiske afgrund.

Og så kommer vi til 10.000 kroners spørgsmålene:

Hvorfor er det interessant?

Hvorfor skal man som historiker sidde og nørde i den slags uvæsentlige begivenheder i Danmarkshistorien?

Hvorfor skriver jeg om det her på bloggen, for at få dig til at læse om latterlige, uvigtige 400 år gamle mande- og kvindeskæbner?

Fordi der åbenbart ikke er sket en skid på 400 år.

Et samfund i økonomisk krise og forandring, skal åbenbart stadig have sin heksejagt.

400 år efter er det bare ikke de synske, specielle, lavsociale kvinder og mænd.

400 år efter er det de arbejdsløse, de syge, de handicappede, som skal stigmatiseres og have at vide, hvor stor en belastning de er for vores samfund.

Forskellen er, at arbejdsløse, syge og handicappede kan man ikke kategorisere til én bestemt samfundsklasse, for det kan man ikke gardere sig imod uanset hvor velstående man starter ud med at være.

Men vi kan bringe dem til torvs. Pege på dem og anklage dem.

Med regeringen som vores herremænd, medierne som vores retsskrivere, kommunen som vores bødler.

Vi kan også lade dem sejle deres egen sø.

Uden tanke for at pegefingeren, anklagen og dommen en dag rammer os selv.

Eller hvad?

Kan vi tage ved lære af historien?

Vise at vi godt ved, at der er andre løsninger på økonomisk krise og forandring, end ved at ofre de svageste led?

Eller er det andet bare stadigt det nemmeste?

Hvor er modet til at gøre noget andet?

Modet til at indse, at ansvaret og løsningen ligger i oprydningen i ALLE samfundslag?
I ALLE de økonomiske udgifter og aspekter, vores fælleskasse indebærer? I stedet for bare at give efter for et sociologisk bestemt reaktionsmønster?

Anne Sørensdatter, den sidste heksedømte kvinde på Djursland, blev i 1686 renset ved Højesteret for hekseanklagerne.

Til gengæld blev hun udvist og gjort fredløs, for at have løjet ved heksedomstolen på Rugård. Løgne, hun fortalte for at redde sit liv.
Ingen kender hendes skæbne, andet end at udvisningen med al sandsynlighed kostede hendes liv.

Jeg spørger lige igen:

Er der sket noget på 400 år?

Reklamer

One thought on “Heksejagt i nutid og fortid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s