Menneskelighed? Does not compute.

Det, man gør i Frederiksberg kommune, når en borger er indlagt med sit dødssyge barn, er at sende en “bekymringsskrivelse” til borgeren om, at barnet ikke passer sin skolegang. Med ordene:

Familieafdelingen forventer at du vil samarbejde i forhold til at få Noah hurtig tilbage til skolen og få bedre udnyttelse af aflastningstilbuddet.

Altså – det var imens at borgeren og barnet var indlagt, ikke? Og det var efter at kommunen havde fået at vide at de var indlagt, ikke? Og har vidst at den har stået mere på indlæggelse end ikke-indlæggelse, de sidste tre måneder, ikke?

Det har fået mig til at tænke meget over, om vi stiller for store krav til systemet, der skal “behandle” os.

Sådan en “bekymret” skrivelse, tænker jeg først lige så godt kunne være sendt af en maskine.

En mekanisk reaktion på oplysninger, som er kommet korrekt ind i maskinen, og så gik der noget galt med nogle nuller og ettere inde i maskinen, da oplysningerne skulle omsættes til viden og handling. System-fejl 404, eller noget i den stil.

Men jeg ved jo godt, at det ikke er sådan det er.

Der sidder et menneske, som modtager oplysningerne, men som mere eller mindre bevidst fejler, når det skal omsættes til viden og handling. Og som mangler den der empati, som burde være obligatorisk, når man har med mennesker i virkeligt absurd svære situationer at gøre.

Som kommer til at flashe den anden side af det at være menneskelig: mistro, mistillid, impulsstyrede reaktioner, ansvarsfralæggelse, alle mulige former for -patier.

Der opstår bare en ubalance, når dette menneske der skal omsætte oplysningerne, har en magt over det andet menneske. Det er ikke et ligeværdigt forhold, og når det ikke er ligeværdigt stiller det så meget desto større krav til magthaveren, om at udvise menneskelighed. Som Pippi siger: Den som er stærk, skal også være rar.

Så hvad gør vi, når det ikke er tilfældet? Når magt-mennesket giver efter for smålighed, hævngerrighed, mistillid og konfrontationslyst? Skal magt-mennesket så hellere erstattes af en maskine?

Jeg mener, det er jo ikke fordi man forbliver upåvirket af at modtage en sådan henvendelse. Man bliver både bange, ked af det, rasende og utryg, overladt til magt-menneskets vold.

Jeg har altid ment, at selv-føl-ge-lig skal det være mennesker, der tager sig af mennesker. Men jeg er sgu blevet helt i tvivl, hvis det er det her, der kommer ud af det. Eller også skal vi bare, som formanden for socialcheferne Ole Pass mente forleden, forvente mindre.

Eller det var måske ikke det, han mente?

Reklamer

3 thoughts on “Menneskelighed? Does not compute.

  1. Pingback: Det var på Frederiksberg… | huller i hukommelsen

  2. Pingback: »Jeg synes ikke du skal like det her. Men sig det til de voksne.« | DINES the INFOTAINER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s