It ain’t over, before the fat lady dares to sing again.

Skrev jeg noget om døden i sidste uge? Gjorde jeg? Hvem giver mig lige en karma-lammer for den?

Ud over at bekymre mig om hvad der sker ude i den forrykte verden, zoomede jeg ufrivilligt lige ind på livet i søndags.

Emma gav os en kæmpe forskrækkelse ved at gå ud som et lys søndag aften, efter hendes bad. Jeg løftede 35 kg. dødvægt op på bordet i badeværelset, kaldte nok rimelig skingerhyst på Søren og klappede og nev alt hvad jeg kunne, på det arme pigebarn.

3-4 minutter stod mit hjerte stille, mens Søren overtog klapperiet og niveriet, så jeg kunne ringe 112.

Inden ambulancen var her, var hun heldigvis kommet til bevidsthed igen. Lægeambulancens ankomsttidspunkt taler vi ikke om. Vi er ude på landet.

Måden hun gik ud på og hendes mange små absencer lige bagefter, gør at vi nu venter på tid til at få foretaget en EEG, som enten kan af- eller bekræfte om det er en form for epilepsi, der udløste det der black-out.

Men sjældent har jeg dog været så bange for at hun stod af. Altså helt konkret stod af. Lige der.

Som om der ikke nok ting at have ondt i maven af.

Hun er frisk igen, og jeg er nede på at tage mig selv i at ville ringe til Møllebækken hvor hun er nu, et par gange om dagen. I stedet for hver time.

Så vi venter i uvished og ser hvad der sker.

Det er dog ingenting sammenlignet med den uvished, som Astrid stadig hænger i.

Efter den helt overvældende, virale spredning af mit indlæg om Astrids situation, bad viceborgmester Katrine Lester forvaltningen om en redegørelse, som selvfølgelig ikke gjorde andet end at komme med et standard “alt-er-gået-efter-bogen-svar”. Og som stadig ikke gav hverken viceborgmester eller Astrid den fulde aktindsigt.

Jeg vil gerne lige uddybe et par ting, for der har været mange, utroligt sympatiske henvendelser på indlægget.

1: Det er ikke lovgivningen, der er noget i vejen med. For lovgivningen er klar i sin tale: Når man har så sygt et barn som Noah, så skal man have lov til at kunne passe sit barn, uden at blive sat i økonomisk morads.

Det, der er noget i vejen med, er måden loven bliver “fortolket” på af embedsmænd, hvis stærkeste fokus er at spare penge.

Når forvaltningen svarer, at alt er gået “efter bogen”, efterlader det både Astrid og mig i tvivl om, hvilken bog der er tale om. Så det venter vi stadig svar på.

2: Advokat? Jo, det ville være dejligt. Pointen er bare, at Astrid har fået fjernet sit forsørgelsesgrundlag.

Så hvis der sidder nogle advokater derude, med trang til dagens altruistiske gerning, så skriver I bare. Min mail er miaroesen@gmail.com, så skal jeg nok sætte Jer i forbindelse med Astrid.

3: Medier? Der bliver arbejdet på sagen, og jeg er overbevist om at den ikke får lov til at dø hen.

Der er dog brug for et medie, som har lyst til at tage den helt overordnede problematik om de ulovlige besparelser på handicapområdet op. Som tager fat i socialrådgiverne i patientforeningerne og brugerorganisationerne, som laver research på det boom af klagesager i det Sociale Nævn og de mange fejl kommunerne begår, som tør spørge socialrådgiverne i kommunerne hvorfor og hvordan de kan holde det ud, og som tør spørge socialministeren om der stadig er tale om “enkeltstående” tilfælde.

Så – grib knoglen, kære medier. Den bliver næsten serveret på et sølvfad. Når I altså er færdige med at kaste Jer over det der klamme “Aktion Socialt Bedrageri”-kødben.

Det er stadig helt okay, hvis I deler dette indlæg, for det er ikke ovre, før Astrid kan koncentrere sig om det, det burde være allervigtigst: Noahs liv.

Reklamer

3 thoughts on “It ain’t over, before the fat lady dares to sing again.

  1. Jeg faar faaretaget en EEG to gange aarligt. Var der tale om et epileptisk anfald inden hun besvimede. Saa drejer det sig "kun" om, at faa hende rigtig instillet med det riktige medikament. Jeg faar Ergenyl Chrono 500…. det klapper fremragende! Knuser til jer alle Kassie

    Gesendet: Freitag, 25. Januar 2013 um 10:46 Uhr Von: "huller i hukommelsen" <comment-reply@wordpress.com> An: karsten_thomsen@web.de

    Betreff: [Nyt indlæg] It ain’t over, before the fat lady dare to sing again.

    Mia posted: "Skrev jeg noget om døden i sidste uge? Gjorde jeg? Hvem giver mig lige en karma-lammer for den?

    Ud over at bekymre mig om hvad der sker ude i den forrykte verden, zoomede jeg ufrivilligt lige ind på livet i søndags.

    Emma gav os en kæmpe forskrækkels"

  2. Jeg syntes da at DR1 burde kigge på den anden side også… altså den side hvor det er kommunerne der snyder borgerne… og evt sammenligne hvor meget kommunen snyder borgerne for… kontra hvad socialt bedrageri koster kommunen…

    Jeg personligt harmes over den type tv hvor forbryderen skal jages…
    …vi startede med at skulle kigge med politiets arbejde… så levnedsmiddelstyrelsen… og nu er det jagten på de sociale bedragere der er gået ind…

    Jeg syntes at det er en dårlig drejning samfundet har taget… med millimeterdemokrati… hvor naboer stikker hinanden…
    Medierne har et stort ansvar som meningsdannere… og når de tager sager op som kontanthjælps Karina og dovne Robert, så har det vidtrækkende konsekvenser… for det er sager som bliver det grundstof som folket danner sine meninger ud fra…
    Og i krisetiden, hvor der knapt er råd til det ene eller det andet… hvor der skæres på skoler, rengøring til de gamle… eller på handicap området… så er det klart nemmere for folk bare at overtage de meninger der serveres af tv…

    Det kan da godt være at folket ikke mente at Kontanthjælps Karina var reelt fattig…
    …for puha… der var fladskærms tv i drengenes værelser… og der var spillekonsoller…
    men alligevel havde hun svær ved at få det til at løbe rundt og måtte låne penge til medicin af sine forældre af og til… (disse luksusgoder drengene havde kunne for øvrigt være julegaver fra bedsteforældrene – ingen spurte Karina hvem der havde betalt disse)
    ….det kan godt være at hun ikke skulle have flere penge af det offentligt…? men måske noget økonomisk rådgivning??? (hvad mange mennesker måske burde få?)

    Dovne Robert – Herre gud… hvis man tror at alle kontanthjælpsmodtagere kommer af samme støbeform… så er man da skide naiv…
    for mig at se er det altså langt værre at dovne Robert ikke bliver smidt i arbejde når der er gode tider… og arbejdsmarkedet dermed er mere rummeligt…
    end at han er arbejdsløs nu her under krisen… herre jemani… vi har en kæmpe arbejdsløshed… for mig at se er det pisse ligegyldigt om de arbejdsløse er tilfredse med at være arbejdsløse… eller om de pines og plages og alligevel ikke kan finde et job… på bundlinjen er det akkurat lige så dyrt for samfundet… eftersom jobbene jo ikke eksisterer!!!

    jeg harmes over den taknemmelighed man forlanger af folk på overførselsindkomst…
    “eftersom jeg har arbejde skal de være mig dybt taknemmelige… for jeg har betalt deres indkomst”
    folk på overførselsindkomst skal altså være nogle underlegne mennesker…
    mennesker som ikke har ret til respekt…
    de skal være de mennesker der får folk med arbejde til at føle sig godt tilpas…

    det samme med rygere… fy da føj da… de burde ikke kunne behandles i det offentlige system… fordi de har bragt det over sig selv… det kan da ikke passe at Hr og Fru Danmark (som kun ryger i smug) skal betale til sådan en samfunds nasser…

    Når nu engang Astrids sag forhåbentligt kommer i medierne… så håber jeg ved gud at der hurtigt sker en drejning i en mere lykkelig retning for hende… og forhåbentligt inden det er for sent!!!

    Jeg må dog sige at jeg er ret træt af at se en borgmester undskylde…
    jeg kunne fanme godt tænke mig at se en sagsbehandler selv redegøre for sine vurderinger…

    jeg kunne tænke mig at det var ham/hende som reelt havde taget beslutningerne der også blev grillet… bare for en gangs skyld!

    hvad nytte er det at en eller anden fin borgmester står foran sin ansatte og undskylder… men også lidt kan sige… jeg vidste intet om det… og det bliver rettet op på…

    men det har formodentligt ingen konsekvenser for den sagsbehandler der traf afgørelsen????
    og som sikkert i årevis har sparet kommunen for utallige kroner… fordi han/hun fortolker loven… lige lovlig stramt…

    jeg kunne godt tænke mig at sagsbehandleren fik lidt af sin egen medicin tilbage…
    for de sidder med en magt til at smadre liv…
    og alligevel kan de gå hjem og sove og have et godt familieliv selv…

    jeg gad godt at de selv skulle tage ansvar… og ikke en borgmester…
    som selvfølgeligt ikke kender noget til sagen…

    og når jeg ser de hellige krigere (sagsbehandlerne) der griller de grimme mennesker (de åbenbart sociale bedragere), så harmes jeg…
    Når en kvinde fratages tilskud fordi hun har været i forhold i over ½ år… og har lånt hans bil (og det dermed fortolkes at de har fællesøkonomi)… og der så sidder en hellig kriger og taler ned til hende når hun fortvivlet spørger hvordan hun skal betale sine regninger til d 1… når så man ser et klip efterfølgende, hvor han sidder selvfed og siger at “hun udmærket vidste at hun lavede noget forkert, fordi hun havde været opmærksom på ikke at lave noget forkert…” så bliver jeg sgu gal…

    jeg må sige… er det sådan reglerne er… og skal de tolkes så stramt… så er der noget galt med reglerne!!!
    Hvilken mand eller kvinde har lyst til at forsørge en kæreste allerede efter ½ år? vel at mærke mens begge parter har hver deres lejlighed og hver deres økonomi…
    …det er sgu ikke sådan verden ser ud ano 2013

  3. Pingback: Det var på Frederiksberg… | huller i hukommelsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s