Altid et forbillede.

Jeg er stor tilhænger af at begå fejl. Vi kan godt lære at gøre tingene rigtigt og gøre dem rigtigt første gang, men det er sjældent det, der udvikler os.

Vi udvikler os, når vi begår fejl. Vi lærer – enten om det, vi begår fejlen i eller også noget om os selv. Hvis man kan lære ikke at fortryde sine fejl alt for meget, kan man faktisk bruge fejlene til en hel del.

Vi skal lære vores børn at der er ok at fejle, så længe vi har gjort vores bedste. Både børn og voksne. Vi skal også lære dem, at vi skal lære af de fejl de begår. Vi skal lære dem, at voksne begår fejl og at med mindre man er hard core kriminel, så gør de færreste det af ond vilje.

Så nu burde jeg have understreget, at jeg altså ikke er ude i et Jante-Spansk-Inkvisitions-spanking-ærinde, når jeg nu mener, at der er en del, der burde tænke over, at selv om man begår fejl og at det er tilladt at begå fejl, så er vi også altid nogens forbilleder. At fejlene ændrer sig til at være dårlig moral og etik, når det bliver gentaget og systematiseret.

Alene indenfor det seneste døgn, er tre historier dukket op i min bevidstheds-feed, som har fået mig til at tænke at vi alle er forbilleder for nogen, og at vi derfor også bør handle derefter.

Det mest komiske eksempel er den Monty Pythonske sketch de har kørende i Fredericia, hvor Venstrepolitikerne har travlt med at ekskludere hinanden. Først. Altså før de andre gør det. Wtf? Hvor borgmesteren Thomas Banke helt klart og åbent har indrømmet at han havde rod i sagerne. Og lidt mere rod end først lige indrømmet, men lad nu det ligge.

Og hvor det er helt åbenlyst, at nok kan man begå fejl, men måske skulle man så have et andet embede end lige borgmestertjansen. Bare ikke åbenlyst for ham selv. Eller resten af Venstre lige til at starte med.

Hvorfor? Måske fordi manden i spidsen af det, de alle arbejder for, også havde rod i sagerne. Fordi ham, der fungerer som forbilledet for de andre, begik systematiske fejl, uden det lige fik nogen konsekvenser. Og han er stadig et forbillede.

Næste eksempel: En verdensberømt cykelrytter har bestemt sig for at gå i Oprah-kirken og bekende sine dopingsynder. Måske. Jeg synes sgu det er smart tænkt. Alle ved at Oprah-kirken er skriftestol og syndsforladelse i et og samme take. Godt tænkt af ham.

Jeg tænker også bare – han er et forbillede for millioner af mennesker. Sportsudøvere, sportsinteresserede, kræftramte, kræftbekæmpere og så videre. Og så hopper min kæde af (!), for det er jo ikke en ups-fejl – det er bevidst, gennemført snyd og bedrag og han er stadig et forbillede.

Sidste eksempel: En kronik af min yndlingsaversionspolitiker Ellen Thrane Nørby, fik de fleste op af stolene. FEDT hun gav en gennemført dårlig og uetisk journalist tørt på. FEDT at hun sagde fra, efter en ualmindelig personlig og hetzende artikel. YES, så kan de lære det – de slappe journalist-lemminge!

Og så bliver jeg kontrær. Så anerkender jeg at hun siger fra, men jeg synes det er billige points. Helt tavs var hun, da Zenia Stampe opfordrede til solidaritet blandt politikerne. Jeg synes det kommer en postgang for sent, og en formiddagsavis skal nu slagtes, fordi det er hendes personlige tæer de træder over. Som hendes parti vel at mærke har brugt som redskab til at skabe personligt rav i gaden for lederen af oppositionen. Det jeg tænker er, at hun er et forbillede for en masse mennesker, som engagerer sit politiske hjerte for at kæmpe for det, de tror på er rigtigst. Det passer jo selvfølgelig med at arbejde for en politik hvor man først og fremmest er sig selv nærmest, men så meget desto mere lyder det hult ad h… til i mine ører.

Jeg ville ønske flere mennesker havde i deres bevidsthed at de er forbillede for et, to, mange mennesker. Om ikke andet, så deres børn, nevøer, niecer, fætre, kusiner, som vi gerne ser vokser op til at blive nogle ordentlige, ansvarlige, glade og konstruktive mennesker.

Måske kunne man så bære over med flere fejl og mangler? Og samtidigt se det gode og forbilledlige i både os selv og andre mennesker?

Hvem er dine forbilleder? Og hvem er du et forbillede for?

Reklamer

One thought on “Altid et forbillede.

  1. God, god opsang. Jeg har ekstremt mange forbilleder. Folk jeg inspireres af. Vil ikke udpege en enkelt person. Selv er jeg vel egtl. kun forbillede for mine børn. Og for min storebror (som har diagnosen “aspergers” og som altid har set op til mig mht. at klare sig. Jeg prøver at vende det lidt den anden vej og få ham til at føle noget mere selvværd som den han er).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s