Hvad tror du på?

Jeg har gået med emnet “hverdags-neurotiker” i tankerne noget tid, og blev ydermere inspireret i dag, af at læse det her indlæg.

Engang dyrkede vi meget de der neuroser. Da vi havde tid.

– på en tidligere arbejdsplads var der bestik i kantinen, som havde både runde og lige ender. Det var ikke mig, der tog en rund gaffel og en lige kniv, lad os bare sige det sådan. Fik seriøse problemer med at indtage maden, hvis der ikke var makkere i bestikskufferne.

– før tørretumbler-tiden, hvor ALT tøj hang til tørre i stuen, fik jeg øjentics, hvis ikke alle strømperne var hængt op i par, og efter hinanden. As if man kunne hænge op i rækkefølgen strømper-bluse-strømper. Ren anarki og kaos.

– volumenknappen på anlægget eller bilradioen kan altså ikke stå på et ulige tal. Det er kun om tallet nu står på 21, 27 eller 33, der gør kørslen usikker. *host*

– en bekendt fortalte engang om problemet i at placere sig i møbler, der stod over for en døråbning. Så blev man jo “skåret” over.

– manden stopper i samtalen med vibrerende næsebor, hvis proppen til colaflasken ikke er skruet på efter brug.

– en veninde blev NØDT til at tjekke to-tre gange, om stikket til krøllejernet nu var taget ud, før vi kunne tage i byen. Tog lidt overhånd dengang vi stod på Gare du Nord med rygsækkene på, og hun spurgte mig om hun havde husket at tage stikket ud i lejligheden vi lige havde forladt.

– min mor har noget med tal. Talrækker skal helst kunne lægges sammen til gode tal.

Und so weiter.

Jeg tror det har noget med en afart af tro/overtro at gøre. Noget man har brug for, for at enten klare hverdagen eller give hverdagen mening.

Og ligesom et glas vin til aftensmaden enten kan være belønningen eller overlevelsen, kan det være noget der enten er på hyggebasis eller tager overhånd.

I et samfund i hastig forandring, er der brug for en tro eller overtro på noget. Enten noget der kan samle folk, eller få det samfund i ændring der kan være svær at definere, til at give mening.

Tidligere blev overtro skabt og delt i fælleskab. En overtro var ikke valid, hvis ikke alle troede på, at en sort kat over vejen betyder ulykke eller hvis ikke alle vidste at man ikke skal gå under en stige, eller hvis ikke alle kastede salt over skulderen eller bankede under bordet.

Lige som troen/overtroen er hastigt dalende i den fælles betydning og bevidsthed, er hverdags-neuroserne individuelle. Vi kan nikke og grine lidt genkendende til at stille CDerne og bøgerne i alfabetisk orden og inddele konservesdåserne efter størrelse.

Men troen/overtroen er ikke mere noget vi prioriterer i vores hverdag, selv om vi netop og instinktivt har brug for en slags overordnet rettesnor, for alt det, der er svært at forstå.

Mine egne neuroser dalet behersket men proportionelt med antallet af børn. (Eller også fik vi bare tørretumbler?)

Men tænk, hvis alle tog de runde gafler sammen med de runde knive, så fik vi alle frokost!

World issues solved.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s