For fem kroner blandet liv og død.

Uh hvor er der bare lidt blog tid.

Vi fejrede Sallys femårs fødselsdag med at skide hul i forældreansvarslovenfølelsen, og tage til firser-voksen-fest om aftenen.

Ej okay, vi havde fejret hende hele dagen, havde været med hende i børnehave.

Hvor hun fik opført det smukkeste fødselsdagseventyr om Rapunzel, så jeg stadig får ståpels og halsklump ved tanken om det.

Og delte pollelademadder ud, med flag i.

Og de åd trøfler i tre dage.

Så vi kunne godt forsvare at putte hende med dyne, Disney og mormor og smutte en time inden sengetid.

Hvis der på nogen måde var dårlig karma i den beslutning, kan jeg trøste Jer med at vi betalte karma med karma på dagen efter.

Man drikker sig ikke ustraffet i hegnet i Pisang Ambon og lysebrune russere (der blev i hvert fald sparet på det hvide!), når der skal laves boller og rulles trøffeldej dagen efter.

Synes heller ikke rigtig der var meget ynk at hente hos mormoren, som tog fat som sædvanlig.

Det ku man måske godt forstå.

Siger bare, at jeg stadig har ondt OVENpå tåneglene af at danse, hvis det der ynk skulle komme på tale alligevel.

Men det var fanme længe tiltrængt sjovt! Der var fuldskab (skyldig), latter (skyldig), tårer (skyldig), dans (skyldig), folk der skvattede (åh Allah, også skyldig), folk der faldt i søvn i baren (u-skyldig), folk der tog grimme billeder (skyldig) og lavede grimme moves (skyldig) (jeg sagde jeg havde en fest!) – jeg så ikke nogen der hev hinanden udenfor for at ordne sagerne, men det var vist også den eneste ingrediens der manglede.

Flere af dem.

Uafhængig af en børnefødselsdag næste gang, tak.

Til gengæld hev vi tretten tøser udenfor om søndagen, da ord som “taberfjæs” og prutteslim i håret blev en del af pigefødselsdagen.

Den korte, generaliserende konklusion omkring ét-køns-fødselsdage:

Drenge larmer som sindssyge og har jord i hovedet.

Piger er stille og nogle lean, mean bitches.

Og pisse-fantastiske og sjove og gør én varm i maven, når de fniser, slænger sig i hængekøje og æder slik og kage, sådan en halv-forårs-søndag-eftermiddag i haven.

Ellers er der bare så meget andet at bruge energien på.

Arbejde, hverdagen, et mylder af tanker om fremtiden.

Hvordan man nu bedst lever det liv man har, mens man har det.

Især når man samtidig er tilskuer til én, som konstant kæmper med at holde døden stangen.

Og ville gøre alt, fjerne alt, hvis man kunne.

Og må bare acceptere at det kan man ikke.

Til gengæld kan man værdsætte det man har.

Og kæmpe for dét, man gerne vil.

Det ikke bare kan, det skal man faenrasme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s