Sleepless i Æble.

Sidder med øm nakke, tungt hoved og øjne der svier lidt.

I gamle dage ville det have været efter en aften med dans, drinks og passiv rygning.

I dag har jeg en datter på elleve år, som reagerer på alle brud på rutinen med ikke at sove.

Eller som sover endnu mindre, når der er brud på rutinen, skulle jeg måske sige.

Juledage, med gæster, gaver, grin og gejl, sengetider der glider – det bliver bare til et søvnløst mareridt for hende.

I forgårs efter juleaften var det mig.

I nat var det Søren, der tog tjansen med kampen om at få hende til at sove bare en lille smule.

Så han var oppe halv fire. Efter at han havde ryddet op efter julefrokosten.

Så kan man godt gribe sig i at ønske, at hun i stedet bare blev lidt post-jule-utidig, efter for lidt søvn, for meget slik og godt med ramasjang, ligesom de såkaldt normale børn.

Men sådan er det ikke, og derfor glæder jeg mig på hendes og egne vegne til, at “juleferien” bliver til normal hverdag for hende imorgen. Med skolebus og Møllebækken.

Det der med gode, lange, mange fridage er highly overrated, når man har tendens til autisme.

Det gør en lille smule ondt, at vi ikke kan være en hel familie med en god, lang juleferie, der bare går os almindeligt på nerverne.

Jeg vænner mig aldrig til følelsen af, at vi altid bliver nødt til at gøre tingene på en lidt anden måde, at vi altid skal føle os lidt amputeret, at vi altid lige skal tage lidt specielle hensyn.

Men det er vores livsvilkår som handi-familie, og det laver ingen juleferie om på.

Det er en balance for alle i familien, og vi gør hvad vi kan.

Vi ved at Emma nyder at komme afsted i den gængse trummerum, meget mere end at sidde lårene af os i flere dage.

Og vi ved at vi nyder at løsne skuldrene, at sove nogenlunde almindeligt i et par nætter. At kunne gøre noget spontant og lade tingene flyde.

Men jeg tror aldrig det bliver uden et lille stik i hjertet.

Reklamer

4 thoughts on “Sleepless i Æble.

  1. Åhhh hvor jeg kender det. Jeg ønskede mig søvn af julemanden, for der er virkelig også mangel på det herhjemme. Min datter er Lærke barn (som de kloge bøger om børn pænt kalder det) vi ser frem til imorgen og tre dage frem hvor afladtningsstedet for fornøjelsen af vores lærkebarn, og vi kan sove længe, i egen seng, og ikke være handi familie ( med alt hvad det indebærer) for en kort, tiltrængt stund. Det gør ondt i hjertet, men gør godt på sigt.;-)

  2. Jeg vil bare indskyde at fra mit synspunkt er i et forbillede. At I får det til at virke er bare fantastiskt. Jeg håber i får alt hvad i ønsker, hvad end det er søvn, Ramasjang eller de 150 millioner på onsdag.

  3. ØV hvor jeg kender det – man LÆNGES efter hverdagen! Så er det GODT at hun kan komme afsted her mellem jul og nytår.

    Her hos os hjalp det heldigvis for 1 par år siden da ældste begyndte at kunne sove længere og putte sig under dynen igen når han var vågnet. Måske er det fordi han blev ældre eller også er det bare et tilfælde, vi ved det ikke men nyder hvert øjeblik. Til gengæld bliver vi i den grad sat tilbage til stenalderen når han så en sjældent gang i mellem laver rod i sin nattesøvn – så er man i den grad UDE af vanen :-))
    God jule “hverdage” til jer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s