Haaaaaallo!

For maaaange år siden var jeg i kibbutz i seks måneder, for at tjene point til at komme ind på historie. Arh ja, de gode gamle kvote 2-dage, de kommer aldrig igen…

Jeg mener, kunne man idag forestille sig en skrankepave på universitetet stå og opfordre en 23-årig begavet kvinde til at drysse formålsløst rundt i udlandet i et halvt år, for at optimere chancerne for at komme ind på drømmestudiet? Naaarh, vel?

Oh well. Dengang lod jeg karriere gå frem for kærligheden, eftersom jeg determineret tog afsted, selv om jeg var nyforelsket i manden og vi var in hot love.

Hvilket han vist aldrig har tilgivet mig for. Altså, sådan rent principielt. Måske fordi han selv havde været i kibbutz og vidste hvad det gik ud på – druk, trekanter og tatoveringer.

Jeg var nu rimelig idealistisk, interesserede mig meget fagligt for staten Israel, Mellemøstproblematikken og den socialistiske kibbutz-struktur og ville selv opleve the real McCoy.

Så jeg tog afsted. Kom hjem med druk, men uden trekanter og tatoveringer. Jeg var ret ærbar og dydig. Dengang. Og en illusion fattigere, hvad angik kibbutz-bevægelsen, men den tager vi en anden dag.

Undervejs kom mit livs udkårne ned og besøgte mig. Allerede dengang rejste han på de usikre personalebilletter i SAS, som betød at godt nok rejste man billigt, men også behæftet med en del usikkerhed, når det kom til afgangs- og ankomsttider.

Derfor endte det med, at jeg sad i Ben Gurion Airport en hel og lang dag og ventede (måske) på ham. Det var rimelig sindsoprivende, for det var før web og sms- æraen. Vi kunne ikke kontakte hinanden, så jeg svømmede afsted i uvished, i vild bekymring, i savn, glæde og sorg. Jeg peakede på ret mange forskellige følelser den dag.

Og mens jeg sad der og hyggede mig i ventetiden, med ottetitusind udslag på følelsesbaromentret, var jeg vidne til et sært kulturfænomen.

For i 1998 var israelerne HELT fremme på beatet med mobiltelefoner. Godt nok var de store og grimme (også telefonerne) men de var der. A-l-l-e vegne! Alle havde en mobiltelefon. Alle. Og de talte i dem. Alle.

Det var helt vildt. Jeg havde aldrig set noget lignende, og det var enormt grænseoverskridende. Alle talte, højt og ud i luften, invaderede alle andres private zone og det var bare skide besynderligt. Dengang.

I dag sidder jeg i endnu en lufthavn og venter på at tågen letter. Helt bogstaveligt. Selvfølgelig i dag, af alle dage. *indsæt selv et fornærmet Miss Piggy-grhumpf!*

Og nu er det bare helt naturligt og næsten ikke spor grænseoverskridende, at alle folk er anderswo engagiert i samtaler om hotelophold, kæresteforhold og forsikringsskader, mens vi venter.

Jeg griber mig selv i ikke at overveje eller høre samtalerne, men i stedet sidde og bemærke hvilke telefoner folk har. Og hvordan de bruger dem.

Må konstatere at Apple har gyldne dage blandt danskere, i en lille lokal lufthavn.

Sgu ikke ret mange, der mere sidder med næsen i en bog, blad eller avis. Inklusive mig selv.

Den skal fanme sparke røv, den bog jeg skal skrive, hvis den skal hamle op med de smartphones der optager den kollektive bevidsthed, og som er blevet en lige så naturlig del af det offentlige rum som jakker og sko.

Måske man skulle skrive om druk, trekanter og tatoveringer alliwel? Som kan læses i iBooks, that is.

Reklamer

One thought on “Haaaaaallo!

  1. Da jeg gik på RUC for 9 år siden sidst, var det legitim ikke at have internetforbindelse, et scoop hvis man kom i gruppe med en med en bærbar og okay at ryge til gruppemøderne. Her hvor jeg sidder lige nu på læsesal kan jeg 10 mennesker lige omkring. De har alle bærbare, ingen ryger og det trådløse net er støttet af EU. Apple har også et godt tag i de unge her. Hvordan får en studerende 15000 til en Mac? Og hvorfor tør de gå fra den, når de går til frokost? Håber tågen er lettet:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s