Bund eller resten i håret!

Når nogen har placeret så infamt mange børn i den her familie, kan voksensamtaler godt blive lidt af et mentalt hækkeløb.

Det bedste er, når vi har spist morgenmad i weekenden eller aftensmad på hverdage, og ungerne fiser af og efterlader mig og manden tilbage ved slagmarks-bordet.

Så er der lige en stund til at gøre en afbrudt samtale færdig, hive den tanke frem man har gemt til lejligheden, tage hinandens hånd, smile træt og lytte fraværende.

Så taler den ene. Og så har vi gennem årene lært hånd-tegn, som enten betyder “ræk mig lige køkkenrullen” eller “hælder du lige noget vand op til mig?”, for ikke at afbryde hinanden. Jo, vi ved vi har med dyrebar tid at gøre her.

Det sidste tegn benytter jeg mig tit af. Og lige så tit sker dette så:

Manden taler, mens han løfter kanden med vand og lokaliserer mit glas. Mens han taler videre, hælder han vand i mit glas.

Og så holder jeg alligevel op med at lytte og glor på mit glas. Og ved ikke om jeg skal grine eller blive fornærmet.

Så har den mand hældt 2 cm vand i mit voksen-vand-glas, som om jeg var en af de folk under en meter, i husstanden.

Og jeg kan så konkludere, at enten har vi haft alt for mange små mennesker alt for længe, eller også nærer manden decideret mistillid til mine motoriske evner.

Eller også skal jeg droppe den diskrete kropskommunikation med hånd-tegn og bare råbe: “GIDER DU GODT FYLDE OP TIL KANTEN, TAK!”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s