…Og det er ikke engang maj endnu.
Åh ja.
Mange har spurgt mig, hvordan det går med Noah og Astrid.
Hvis du ikke har læst om Noah endnu, så kan du læse om det her, her og her.
Noah er stadig indlagt på Hvidovre hospital, hvor lægerne kæmper en kamp for at finde ud af, hvordan de kan redde ham.
Imens bliver Noahs mor Astrid chikaneret af Socialforvaltningen i Frederiksberg kommune, som stadig giver afslag på alt, med ubehjælpelige begrundelser.
Midt i Kafkas højborg, midt mellem alle de gode samfundsborgere som heldigvis kan sætte Barfoed på plads.
Så sker retfærdigheden da fyldest på Frederiksberg.
Når man har så travlt med at mistænkeliggøre og chikanere en mor, ryger sansen for detaljen måske.
Blandt andet om man skriver og sender et opfølgende brev om et netværksmøde, før man er til mødet.
Seneste træk er en slet skjult insinuering af at det er Astrid, der gør Noah syg.
Noah skal altså som multihandicappet dreng sendes dødssyg i skole, til forskel fra normale børn.
Så meget, at man vil gerne tjekke på hospitalet om Noah nu også er så syg, som Astrid har den frækhed at påstå at han er. Om hun muligvis sulter ham og fejlmedicinerer ham.
Vi taler stadig om, at Frederiksberg kommune med vold og magt skal have budgetterne til at gå op, og at de er villige til at ofre en dødssyg dreng på det. I hvert fald skal Astrid nu sidde med en dårligt kamufleret trussel om, at Noah kan fjernes fra hende.
Det Frederiksberg kommune foretager sig, det er ganske omkostningsfrit.
Jeg siger det højt igen og igen, indtil der er vilje og økonomi til at behandle Astrid ordentligt.
Skal man blive skræmt væk fra at bosætte sig i Frederiksberg kommune, altså med mindre man hedder Lars Barfoed og er en nem, populistisk, politisk sag?
Skal man som viceborgmester bare kunne sige, at man ikke har indflydelse på sådan en sag?
Det er i hvert fald ikke Astrid, der har beføjelserne til at ende det mareridt hun befinder sig i.
Jeg vil gerne snart vide det. Helst inden Astrid selv bliver indlæggelsesklar. Hun har en søn at passe.
Vil du være med til at bede om et svar?
Husk at dine spørgsmål er:
1: Vil du bytte med Astrid?
2: Er du sikker på ikke selv at havne i så ulykkelig og uforvaret situation en dag?
3: Skal staten være din ven eller fjende?
4: Hvornår stopper det, Frederiksberg?
Del dette indlæg, tak. Aktiver dem, du kender.
Der er ikke så meget at like her.
huller i hukommelsen 
Pingback: »Jeg synes ikke du skal like det her. Men sig det til de voksne.« | DINES the INFOTAINER
Det samme sker i Gentofte kommune.
http://www.skrivunder.net/hjaelp_isak_hjem_til_sin_mor
Hvor tragisk den sag end er, er det måske ikke liiige helt sammenligneligt.
Jeg håber, nu hvor du har lagt det link til en anden underskriftsindsamling, at du tager lidt god karma med og spreder denne historie på samme måde.
Der er så mange der hyler op i dag og bruge medierne til at andre skal få ondt af dem.!
Jeg kender personer der sidder i mere lort end det her, men de hyler sgu ikke op på den måde.! Og det er som regel dem der i virkeligheden har brug for hjælp.!
Og hvis det virkelig var så slemt, som beskrevet her, så havde medierne også for længst kastet sig over denne historie.! Så der må være noget om snakken, at hun gør ham mere syg, end godt er.!
Du er sådan en, man kalder for en trold. Og mere opmærksomhed end det, får du ikke. Farvel igen med dig.
Hvor er det dejligt Mia, at du skaber opmærksomhed på problemet.
Min egen mor blev truet med en tvangsfjernelse af hendes børn, da hun kæmpede for bedre forhold for sit syge barn. Jeg havde håbet, at der var sket noget på 15 år, men sådan ser det desværre ikke ud.
Jeg håber og beder til, at der sker et mirakel for Astrid og Noah, for det lyder desværre til, at det er det der skal til.
Pingback: Hvad skete der så? | huller i hukommelsen
Pingback: Nu skal Noah og Astrid gribes! | huller i hukommelsen
Pingback: Tør du? | huller i hukommelsen
Pingback: Tør Frederiksberg stemme på borgmester Jørgen Glenthøj igen?